Så er endnu en spilleaften slut - også denne gang blev der spillet i Hammel.
Det blev til 2 spil denne aften og så selvfølgelig de traditionelle pizzaer med lidt god årgangscola til.
Det første spil, var et spil Formula De med de udvidede regler, som Søren T og Jesper skiftedes til at føre. Kent var allerede langt bagefter efter en halv runde og også Smøller haltede lidt bagefter. Det blev spænding til det sidste både hvad angår første pladsen og sidste pladsen.
Første pladsen tog Jesper sig af, men det var udelukkende på heldige terningeslag, som var det afgørende i sidste sving. Sidste pladsen lå hele spillet til at blive Kents, men på usædvanlig god kørsel (Læs: heldige slag :) til sidst slog han Smøller på målstregen.
Det andet spil var et hurtigt spil Roborally, som Smøller længe lå til at vinde - men det kunne 9 drejere ændre en del på (Læs: han gik ned) og det blev istedet Thule der vandt efter at have kørt sit eget løb hele vejen og ikke modtaget en eneste skade.
Altså en rigtig hyggelig aften som sædvanlig og Jesper takker for fremmødet på trods af, at det foregik i Hammel. |