Vi fik parkeret bilen & begav os afsted op i det afsides, hvor vi ikke ville høre eller se køretøjer de næste par dage. Fuld oppakning & op, op & op, 300 meter videre op, til udsigt af Rob Roy Glaicer gik vi. Turen op var ikke let, vi måtte balancere på stier, der var halvt forsvundet & hvor sten eller grene ragte ind over for at gøre udfordringen større, endvidere gik turen også op igennem diverse vandløb.

Da vi kom op til toppen tog udsigten til gletcheren de sidste WOW’er ud af vores krop. Vi kunne høre skrigene fra de frække bjergpapagøjer, Kea’er, fra de nærmeste træer. Vi nåede knap at få støvlerne af & åbnet vores brød & nutella, inden de var henne for at tigge. Vi havde hørt om dem & havde bundet vores ting fast, så de ikke skulle stikke af med dem. Man må ikke fodre dem, så de fik ikke noget, men de satte lidt spænding på oplevelse af at være der ;)