Vi havde været ude ved vandet for at se shearwaters [mutton birds] komme ind, hvorefter vi skulle en tur igennem den mørke skov. Vi nåede ikke at gå ret langt inden, skoven, som om dagen havde været hel tavs, puslede løs. Vi tændte vores lygte & i et træ lige foran os sad en af de meget omtalte & bestemt ikke populære possums. Den stirrede ned på lyset, som vi sendte & flyttede sig fra sit træ. Vi slukkede lygten & gik videre, ikke langt, inden det igen rumsterede, denne gang ved vores fødder, vi lyste igen & der lige ved siden af os sad en noget forskræmt little blue penguin, & helt utrolig blå det var den. Vi vidste at de har en meget nervøs natur & slukkede hurtigt lygten & kunne fornemme, at den forsvandt foran os på stien med sine dappende skridt.

Sådan fortsatte turen igennem skoven, possums, der vågede op til natten & blue penguins, der kom hjem efter en dag på havet, dappende afsted & skrappende i mørket. Vi gik faktisk et stykke oppe ad en skrænt i skoven & alligevel lykkedes det altså pingvinerne at komme op ad de stejle sider & op til deres huller et eller andet sted i nærheden. Imponerende ... & underligt at tænke på, at de stort set aldrig befinder sig på land, når det er lyst.

En hel utrolig oplevelse at gå igennem den tavse skov inden mørkets fald & ikke lang tid efter gå i den selv samme skov & opleve et rent postyr af naturen, der vågner.