Rejser

Geocaching

Natur

Spilleaften

Familien

 
 
       
 
 
 
 
Kaikoura 12. december - 14. december 2001

Den 14. december, dagen, hvor Annette blev 30 år & fødselsdagsgaven denne dag var at svømme med sæler … Ret underligt at have fødselsdag denne sommerdag, når man er vant til at skulle gå i bidende kulde & skutte sig imod den bidende vind.

Pacific Ocean er ret koldt, så vi skulle have våddragter på for at kunne svømme rundt med disse behårede sæler, uden at blive blå & synke til bunds i kramper ;)

Det var en spændende oplevelse at komme så tæt på disse dyr i deres eget element. De svømmede ret tæt på os & dykkede så ned under vandet, hvor vi kunne se dem med vores goggles.

Vi svømmede tæt på en lille klippeø, hvor hunnerne & ungerne holdt til. Vi så nogle unger, der var så små, at de endnu ikke havde været i vandet. Ungerne kommer i vandet når de er omkring tre uger, de er dog helt pjuskede & søde …

Det var en skøn tur, men også dejligt at komme op på båden & få en kop varm Milo [kakaodrik]

På vej tilbage til Kaikoura så vi en lille flok Dusky Dolphins, omkring 20 stykker, der også var legesyge & hoppende :)

  » Kaikoura [1/3]

» Kaikoura [2/3]

« Kaikoura [3/3]