Rejser
Geocaching
Natur
Spilleaften
Familien
|
Ankomst til New Zealand, Auckland 27. november 2001 Auckland eller Tamaki Makaurau som byen hedder på Maori har 1,1 mio. indbyggere, hvilket svarer til næsten 30% af New Zealands samlede indbyggertal. Vi var derfor noget forbavset over hvor lille downtown Auckland virkede. Efter vores lille udflugt til Rangitoto var vi atter tilbage i Auckland city, hvor Jesper helt tilfældigt løb på en han kender - endnu engang blev det bekræftet at verden er lille. Vi besluttede os for at bruge resten af eftermiddagen på at tage en tur op i Sky Tower, som med sine 328 m. er New Zealands højeste bygning. Der var en fantastisk udsigt ud over Auckland fra 61. etage og man kunne virkelig fornemme at Auckland er bygget på vulkaner. Hele vejen rundt om byen ses de gamle kratere stadig. I baggrunden af det sidste billede ses vulkanøen Rangitoto, som vi besøgte tidligere på dagen. Havnen i Auckland er meget hyggelig og vi ville egentlig gerne have oplevet lidt mere af den atmosfære vi havde hørt skulle være på havnen om aftenen, men det må blive næste gang. |
» Auckland [1/2] « Auckland [2/2]
|
|||||