Rejser
Geocaching
Natur
Spilleaften
Familien
|
Abel Tasman 8. december - 10. december 2001 Dag to i havkajak. Vi havde håbet på, at bølgerne havde lagt sig, men det havde de ikke, så planerne om at komme helt tæt på dasende sæler på klipper, måtte vi opgive, da det var for farligt pga brændingen, der kunne slå os helt i stykker. Vi skulle dog heller ikke padle så meget denne dag, men efterlade kajakkerne i en bugt og gå resten af vejen over til endnu et lodge. Fornemmelsen af at sidde under en ussel presenning, få tørre strømper på og en kop varm te, var fantastisk. Vi kogte vandet fra bækkene, der løb i skoven. Man skal bare huske at vandet skal koge i tre minutter, så man er sikker på at evt dødbringende bakterier selv dør ;) Turen til fods var også utrolig smuk & vejret klarede faktisk op, så det var helt godt. En typisk New Zealand ting fandt vi ud af var, at man altid skal over vand. I dette område var det tidevand, der skulle krydses. Der var faktisk skemaer på lodgene over, hvornår de de største tidevand kunne krydses. De to sidste billeder på denne side er eksempler på tidevand, vi skulle over. |
» Abel Tasman [1/2] « Abel Tasman [2/2] |
||||