Vi havde set idylliske billeder fra Abel Tasman, helt klart blå/grønt hav og folk, der padlede lige så fornøjeligt rundt i deres havkajakker, som det letteste i verden. Vores udfordring blev en anden …

Den første fede ting var, at vi var de eneste, der skulle på havkajaktur, så vi havde en guide for os selv. Det regnede i tide og utide og blæste en del, så bølgerne nåede op imellem 2-3 meter, dvs havet havde vi også for os selv.

Vi havde aldrig padlet i en havkajak før og Sam, vores guide, måtte mange gange råbe til os: "Keep paddling, keep paddling!" Det var nu rart, at det var en rimelig stabil dobbelkajak, så vi kunne sidde rimeligt sikkert, trods alt ;)

Midt i al vores hårde arbejde sprang der pludselig en sæl op foran os. Det var fantastisk at se den dukke op igen og igen i bølgerne med sit kære hoved og store øjne. Det var vist lige et vejr for den. Vi kom også tæt på nogle af de små blå pingviner, der åbenbart ikke ænsede os så meget, som hvis vejret havde været roligt. De er nemlig meget sky og forsvinder hurtigt under vandet, hvis mennesker kommer for tæt på. De bølger, der kan virke nok så faretruende på os mennesker giver åbenbart de små blå fugle trykhed …

Efter at have padlet hele dagen og været ret slidt op nåede vi endelig frem til den bugt, hvor vi skulle overnatte. Vi skulle bo i Torrent Bay Lodge et ombygget sommerhus. I lodgen boede en ung pige, der tjente lidt penge over sommeren ved at lave mad til os og passe lodgen. Så da vi kom var der tændt op i pejsen, lavet kaffe, te og kage. Så efter et dejligt varmt bad, kunne vi hoppe i noget tørt og sætte os ved pejsen. Perfekt!