|
Her boede flere hunde end mennesker. De lå i alt mudderet, kun få havde været så heldige at få en papkasse eller et stykke træ at ligge på.
 
Om vinteren er adgangen til & fra øen ofte større end om sommeren, da fjorden fryser til is & man kan komme afsted med sine hunde. Der var selvsagt ingen biler i bygden, men om vinteren kan man tage en taxa inde fra Uummannaq, 80 km over isen.
  
Efter første nat i vores hus, var det et dejligt vejr & vi gik en tur væk fra bygden. Vi skulle krydse over noget ret vådt & sumpet underlag plus ikke mindst deres losseplads, der var godt spredt over et større område. Man har ikke forbrændingsanlæg i Grønland, så vi måtte flere gange se det triste syn af affald, der lå & flød. Ofte på en skrænt ned mod havet :\
|