|
Efter et par dage med dårligt vejr var det igen klaret op og vi ville benytte lejligheden til en lille
vandretur. Vi kiggede på mange muligheder, men besluttede os for at køre en tur til Weissenstein, som
ligger i Jura.
Vi parkerede udenfor Welchenrohr i 680 m. højde og gjorde os klar til turen op gennem skoven. Det regnede
en lille smule, men ikke mere end at vi sagtens kunne vandre i det. Inden vi
begav os afsted checkede vi lige om der skulle være en geocaching skat i nærheden og det var der sørme. Men
første mål var Weissenstein, så kunne vi aldtid se om der var tid til en skat.
 
Inde i skoven var der fyldt med store vinbjergsnegle, som man skulle gøre sig umage for ikke at komme til at
træde på.
Turen op gennem skoven gik forholdsvist let, men det var alligevel rart at nå toppen i 1284 m. højde - i
dejlig solskin iøvrigt.
Vi havde ikke rigtig været klar over hvor langt der var eller hvad der var der, men det viste sig at der
var en lille kro, hvor vi kunne få lidt frokost. Vi besluttede os for en gang Rösti. Jesper fik
løgsovs til samt en krydderpølse - ikke noget han behøver prøve igen.
|