Jo længere vi kom væk fra beboelser, folk & vej, jo mere fredeligt blev det & des mere tilgroet. Det var fedt at drøne rundt imellem de vilde buske & forsvinde fra sig selv.



Vi tog et par afstikkere væk fra jernbanen for at kigge efter nogle kilder, der var markeret på vandrekortet. Vi fandt dem vist også ... eller var det mon bare noget ildelugtende mudder inde imellem nogle træer :\



Imellem alt den tilgroede natur filosoferede vi over, hvordan der engang havde været liv & trængsel ved jernbanen. Den var blevet bygget, brugt & vi kom endda forbi et forladt banehus. Så var det ikke fluerne eller fuglene vi kunne høre omkring os, var det fortiden, der summede i vores ører.