Rejser

Geocaching

Natur

Spilleaften

Familien

 
 
       
  GPS & Geocaching

Da vi tilbage i maj 2001 hørte om www.geocaching.com åbnede der sig en helt ny verden for os. Det er siden blevet til mange hyggelige timer med GPS'en i hånden i skove, ved stranden og i byer. Siden er geocaching blevet ret populært og der findes idag også en dansk geocaching side

På disse sider vil du kunne finde information om "sporten" geocaching, fundne caches, gemte caches plus alt muligt andet GPS relateret.

Men hvad er geocaching egentlig? En kort populær beskrivelse er "sporten hvor du er søgemaskinen".

En mere forklarende beskrivelse kunne være: Geocaching er en underholdende "leg" hvor man v.h.a. en GPS finder forskellige skatte. Den basale ide er, at folk gemmer nogle skatte et eller andet sted i verden, hvorefter de deler koordinaterne med andre skattejægere via internettet. Når man så finder skatten, fjerner man den ikke, men tager måske en enkelt ting fra skatten og lægger en ny ting i, så skatten kan findes af andre også.

På denne side og de følgende sider vil du kunne støde på ordet cache, som vil blive brugt synonymt med ordet skat. Cache er det engelske ord for den skat der gemmes. Ordet cache betyder et gemmested, depot eller foråd.

Fundne skatte | Gemte skatte |  Udstyr

 
Vidste du at …
Der er nu gemt caches i 216 lande!